Stjernegården - Om projektet



Stjernegårdens helhedsplan har fået egen hjemmeside.
Følg med i udviklingen af projektet.

Beboerne skal stemme om gennemførelse af planen.
Det sker på et afdelingsmøde
den 8. marts 2018.

Der blev afholdt et orienterende afdelingsmøde
den 18. januar 2018.

Se præsentationen her
og læs referatet fra mødet her!

Renovering i
Stjernegården

Sagen omkring helhedsplanen i Stjernegården er startet i 2012. Der blev holdt en række møder i afdelingen – både med beboergruppen og afdelingsbestyrelsen. Ønskerne for den kommende renovering/helhedsplan blev grundigt diskuteret.

Afdelingen har været omfattet at en boligsocial helhedsplan. I den plan er der formuleret en række ønsker og behov, der er med til at give svar på, hvordan det er muligt at fremtidssikre afdelingen og sikre, at boligerne og afdelingen holdes attraktiv i mange år fremover.

Årstiderne Arkitekter har været tilknyttet projektet frem til nu, og har udarbejdet det indledende arbejder.

Bygningerne er opført i 1951 og fremstår pæne, men de er ikke længere tidssvarende. Mange af boligerne er indrettet med for små rum og de bærer præg af den tid, de er opført i. Bebyggelsen rummer i alt 109 boliger, som er fordelt på kun to størrelser lejligheder på henholdsvis 64 m² og 77 m². Boligerne er ikke gennemlyste (dagslys når ikke gennem rummene), og der er væsentlige problemer med nedslidning af bygningen. Der er kuldebroer mange steder og derfor angreb af skimmelsvamp.

Efter renoveringen vil der være 95 boliger i Stjernegården – fordelt på følgende måde:

Tilgængelighedsboliger, fuldt renoverede med adgang via elevator/lift
2-, 3- og 4 rums: 36 boliger.
I boligerne kommer nyt køkkenalrum, bad, vinduer, brede døre, gulve og altaner. Herunder også nye el- og bredbåndsinstallationer og ventilation. Boligerne har elevator i opgangene.

Sammenlagte boliger
2-, 3- og 4-rums: 19 boliger.
I disse 19 boliger kommer der nyt køkken, bad, vinduer, døre, gulve og altaner. El- og bredbånds-installationer, nyt VVS og ventilation.

Meget renoverede boliger
2- og 3-rums: 12 boliger.
I boligerne indsættes nyt køkken og bad, nye vinduer, døre og gulve. Altanerne fornyes også. Nye el- og bredbånds-installationer, nyt VVS og etablering af ventilation.

Lettere renoverede
2-, 3- og 4-rums: 28 boliger.
Der installeres nyt køkken og bad (kun overflader). Vinduer, døre og gulve udskiftes. Altanerne fornyes og der laves nye el- og bredbånds-installationer.

Målet med helhedsplanen er at fremtidssikre boligområdet både fysisk og socialt. Det gøres ved at løfte afdelingen – indendørs og udendørs – og på den måde forbedre bo-kvaliteten. Afdelingen gøres klar til at tjene som et godt og trygt hjem for beboerne de næste 50 år.
Vi får skabt tidssvarende boliger, der kan understøtte afdelingsbestyrelses arbejde med at skabe bedre trivsel i afdelingen. Beboerne vil i højere grad kunne samles, dyrke og styrke fællesskabet i de forbedrede fælles faciliteter. Adgangen for alle sikres gennem etablering af elevator.
Stjernegården har en geografisk fin placering. Tæt på indkøb, service, institutioner og den har alle muligheder for at blive et attraktivt tilskud til Odenses byboliger.

Efter renoveringen:

  • Afdelingen fremtidssikres med renoveringen

  • 120 boliger får øget tilgængelighed

Har du spørgsmål? Kontakt os, og vi vender tilbage


 

  • Projektleder

    Projektleder

    Nicolai Muhs 

    Telefon 63 133 101

  • Genhusningskoordinator

    Genhusningskoordinator

    Dorthe Sandholdt

    Telefon 63 133 168